
Masterpiece kollektionen er et resultat af kreativ perfektion, fejlfrit og uforligneligt håndværk i eksklusive materialer. Enhver detalje – fra de fine urværker med ekstra funktioner til de ekstravagante skiver, visere og elegante urkasser samt behagelige urremme – bidrager til urenes unikke status som en lille tikkende juvel.
Den nyeste model i Masterpiece kollektionen er en opsigtsvækkende reminiscens af tidligere generationer, der var dedikerede til deres innovative arbejde med mekaniske ure. Double Rétrograde har fokuseret på et af de klassiske former for display; det retrograde display. Tilbage i slutningen af det 17. århundrede blev der produceret lommeure med timevisere, der bevægede sig indenfor et udsnit af en cirkel i løbet af en halv dag, hvor viseren efterfølgende nulstillede sig selv når enden af skalaen var nået.
Double Rétrograde fremstår som et armbåndsur i absolut særklasse med dets funktioner og mekanisme: Dets smukt designede og klassiske urskive i rent sølv har separat skive ved ”9” der viser sekunder, mens gangreserven i det omhyggeligt håndlavede og håndoptrukne ML 100 værk (baseret på Unitas 6497-1 caliber) indikeres ved ”3”. Datoen vises i et retrogradt display ved ”6”. Det der gør dette armbåndsur til noget ganske særligt er dets 24-timers indikator for anden tidszone ved ”12”, der ligeledes indikeres ved en retrograd mekanisme.
Denne utroligt praktiske funktion, er en stor hjælp for globetrottere og forretningsfolk, der arbejder med flere tidszoner. Ved at trykke på knappen, der er placeret udfor klokken 2, kan man vælge en hvilken som helst tidszone verden rundt. Denne funktion er sjældent udført i en retrograd version. De 2 retrograde funktioner er udviklet således at der ved urets gang bruges så lidt energi som muligt.
Double Rétrograde er udført i eksklusive materialer, der ikke blot gør uret holdbart og præcist, men også er en fryd for øjet. Værket består blandt andet af 50 lejer, hånddekoreret værk med ciseleringer eller manuelt vedhæftede Cotes de Genève, blå skruehoveder samt optrækshjul med indgraveringer. Sammen med den fine spiral, den store Glucydur belagte balance, der svinger 18.000 gange i timen, er denne klassiske balance frekvens selv i dag noget ganske særligt.
Maurice Lacroix er specielt stolte over den sofistikerede mekanik, der er designet og udført med respekt og kærlighed til urmagerhåndværket af firmaets eget team. Dette urs specielle funktioner er med andre ord udviklet af urmagerne i Saignelégiers. Det angiver starten på en ny æra for dette relative unge schweiziske urmærke. Det er virkeligt et ur for feinschmeckere.