
Arctura blev lanceret for første gang i 1997 og vakte dengang opsigt med sit frække high-tech design. I dag 11 år senere er Arctura genfødt på ny, men stadig tro mod sin arv med sit aerodynamiske design og Kinetic værk.
Konceptet bag Arctura er ”the arc” – buen – der er en af de mest værdsatte og følelsesladede former i verden. Denne runde organiske form findes i naturen, som f.eks. regnbuen, og i menneskeskabte værker som kuplen i en renæssance kirke. Den smukke form er et udtryk for kontinuitet, evighed og renhed. Den nye Arctura kollektion er en hyldest til den perfekte og smukke bue, med sine rene linier og stilfulde kurver.
Efterårets kampagne vil især fokusere på Arctura kollektionen, der består af ikke mindre end 5 forskellige kalibre og 13 forskellige modeller.
Ultimate Kinetic Chronograph – kaliber 9T82
Den velkendte 9T82 kaliber er skabt til Arcturas glatte moderne design. Hvert af de 5 skiver er indrammet af en kraftig ring, der giver hele designet et enkelt og rent udtryk. Denne model er produceret i et begrænset antal på 500 stk. på verdensplan. Til hvert ur medfølger der en lækker æske og et certifikat, som verificerer ægtheden og er underskrevet af præsidenten, Shinji Hattori.
Chronographen kombinerer pålidelighed og Kinetic teknologiens høje præcision med fordelene ved en mekanisk chronograph. Kendetegnet ved nogle af de bedste chronographer er visernes reaktionstid til at nulstille. For at kunne straksnulstille hver viser til udgangspositionen, har denne model et hjertehjul, der indgår i de bedste mekaniske chronographer. Der indgår 38 rubiner i lejerne for at sikre visernes jævne bevægelse og øjeblikkelig datoskift. En mekanisme med straksnulstilling sørger for præcis bevægelse af hjul og visere. Vejl udsalgspris: kr. 34.750,-